Føler man sig udsat for en annoncehaj, er det en god ide at søge rådgivning hos enten sin brancheforening - eller hos sin advokat.
Tusindvis af erhvervsdrivende bliver hvert år kontaktet af firmaer, der kræver betaling for annoncer på Internettet og i trykte medier. I de fleste tilfælde er der tale om annoncer, som de erhvervsdrivende mener, de aldrig har bestilt. Salget foregår via telefon, og derfor er det vanskeligt at bevise, hvad der er aftalt med annoncesælgerne.
Medierne har i den seneste tid advaret mod flere af de annoncefirmaer, som typisk går langt over stregen for at sælge annoncer til erhvervsdrivende. Er man alligevel blevet indfanget af en af de såkaldte "annoncehajer", gennemgås her lovgivningen på området.
Markedsføringsloven Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik i henhold til Markedsføringsloven, herunder i forbindelse med salg og markedsføring. Forbrugerombudsmanden har i sine retningslinier for uanmodet telefonisk annoncesalg fra 1994 præciseret, hvordan fremgangsmåden bør være i forbindelse med telefonsalgsannoncer. Såfremt disse retningslinier ikke er overholdt, er dette typisk ensbetydende med, at den erhvervsdrivende ikke har udvist god markedsføringsskik. Ifølge retningslinierne skal en mundtlig aftale bekræftes skriftligt. Uden for bestående kundeforhold, skal annoncesælgeren endda opnå annoncekøberens skriftlige bekræftelse på aftalen. Dertil kommer, at regningen for annoncen ikke må udsendes i forbindelse med aftalebekræftelsen. Den skal i stedet fremsendes efter annoncens indrykning sammen med et eksemplar af publikationen eller i forbindelse med et bilagsblad med et eksemplar af den indrykkede annonce.
Der er typisk andre bestemmelser i Markedsføringsloven, som kan benyttes overfor en annoncehaj. Således må annoncehajen ikke anvende "urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser", som er egnet til at motivere en virksomhed til at bestille annoncer eller andre ydelser. Nogle annoncehajer slår nemlig plat på at udgive sig som et offentligt organ, mens andre annoncehajer foregiver "bare lige at skulle have bekræftet sidste års oplysninger."
Desuden må annoncehajer og andre virksomheder ikke benytte forretningskendetegn eller lignende, der giver anledning til forvekslingsmuligheder. Mange annoncehajer tilsigter, at man forveksler dem med de anerkendte udgivere og telefonbøger som for eksempel De Gule Sider, Kraks og Eniro.
Såfremt et annoncesalg er sket i strid med Markedsføringsloven, kan den pågældende salgsaftale blive kendt ugyldig af domstolene.
Aftaleloven Ved siden af Markedsføringsloven kan man overfor en annoncehaj benytte Aftaleloven, såfremt annoncehajen har fået en erhvervsdrivende til at købe en annonce ved at snyde, vildlede eller ved på anden vis at besvige den erhvervsdrivende. Hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder omkring aftalens indgåelse, som strider imod almindelig hæderlighed, kan Aftaleloven også benyttes mod annoncehajen. Domstolene kan således kende salgsaftalen ugyldig også på baggrund af en af ugyldighedsbestemmelserne i Aftaleloven.
Straffeloven Der er ifølge Straffeloven tale om bedrageri, hvis en annoncehaj opnår en økonomisk gevinst ved at vildlede en erhvervsdrivende til at indgå en aftale, der påfører den erhvervsdrivende et økonomisk tab.
Bedrageri straffes i sådanne tilfælde med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Det skal dog bemærkes, at det er sjældent, at politiet efterforsker anmeldelser mod annoncehajer. Det skyldes dels, at det er for svært at samle beviser for, at der er foregået noget ulovligt, og dels at politiet ikke har ressourcer til at forfølge alle de mange henvendelser om bedrageri fra annoncehajer, som politiet modtager årligt.
Selvom det sjældent fører til domfældelse at anmelde en annoncehaj for bedrageri, kan det dog have en psykologisk effekt i forhold til annoncehajen at indgive politianmeldelse.
Konklusion Er man uforvarende havnet i fælden hos en annoncehaj, er der typisk gode muligheder for at slippe ud af fælden med Markedsføringsloven og Aftaleloven i hånden. Det anbefales derfor, at man modstår det pres, som annoncehajerne udsætter en for i forsøget på at opnå betaling, herunder trusler om inkasso. Såfremt en annoncehaj skulle finde på at sende en sag til inkasso ved Fogedretten, har man nemlig mulighed for at gøre indsigelser. I sådanne situationer bør man søge rådgivning hos sin brancheforening eller juridisk assistance hos sin advokat.
Et godt råd er i øvrigt altid, at når man ikke har bestilt, og når man ikke ønsker at købe en annonce, da bør man skriftligt afvise betaling med angivelse af, hvorfor man afviser.
Det er ikke muligt at lave en liste over useriøse annoncefirmaer. Men forinden man tegner en annonce, anbefales det at undersøge på Foreningen af Danske Internet Mediers hjemmeside www.fdim.dk hvor meget eller lidt trafik, der er på annoncefirmaets hjemmeside. Trykte mediers oplag kan tjekkes på Dansk Oplagskontrols hjemmeside www.do.dk. Herudover kan man følge med på www.unfairpris.dk, som er et oplysnings- og debatforum om unfair priser og annoncehajer i Danmark.
