Formålet med den nye multimediebeskatning er ifølge lovforarbejderen et ønske om at lave en administrativ enkel lovgivning, der er let for borgerne at forstå, og som samtidig sikrer en god administration i SKAT. Det må dog ikke negliceres, at de provenumæssige virkninger af multimediebeskatningen givetvis har spillet en rolle. Multimediebeskatningen er således reelt en øget indtægtskilde for statskassen, idet indtægtsbasen for multimediebeskatningen er øget i forhold til de gældende regler for beskatning af fri telefon og internetforbindelse.

De medarbejdere, der omfattes af den nye multimediebeskatning, er medarbejdere i gængs forstand, men omfatter også bestyrelsesmedlemmer, rådsmedlemmer, nævnsmedlemmer m.v.

Herudover vil også selvstændigt erhvervsdrivende være omfattet af multimediebeskatningen. Virksomheden vil dog have fradrag for udgifterne til de pågældende multimedier for så vidt angår den erhvervsmæssige benyttelse.

Den nye lovbestemmelse går nærmere bestemt ind og beskatter multimedier, som stilles til rådighed af arbejdsgiveren for medarbejderens private benyttelse.

Det er herefter relevant at foretage en nærmere afgrænsning af begrebet ”multimedier” og ”rådighed for privat benyttelse”.

Begrebet multimedier defineres nærmere som:

1)    Computer med sædvanligt tilbehør,

2)    Telefon - inkl. oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter

3)    Adgang til datakommunikation via en internetforbindelse - inkl. oprettelsesudgifter

Såfremt et eller flere af de nævnte personalegoder stilles til medarbejderens private rådighed af en arbejdsgiver, skal der gennemføres beskatning efter samme sats. Medarbejderen bliver således beskattet af samme beløb, hvad enten arbejdsgiveren stiller en telefon til rådighed, eller arbejdsgiveren stiller en telefon, en computer og en datakommunikationsforbindelse til rådighed for medarbejderens private benyttelse.

Multimediebeskatningen forudsætter, at medarbejderen har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om medarbejderen rent faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen.

I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at såfremt en medarbejder blot én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der gælder så en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt.

For så vidt angår datakommunikationen sondres der ikke længere mellem, hvorvidt medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk eller ej. Der sondres således alene mellem, hvorvidt medarbejderen har en privat rådighed eller ej.

En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på medarbejderens bopæl vil altid udløse beskatning. Det forhold, at en medarbejder har en bærbar computer på arbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udløser ikke i sig selv beskatning, men tages computeren med hjem er der en stærk formodning for, at der er privat rådighed over computeren.

Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes - selvom den tages med hjem på bopælen - i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er desuden en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.

Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen, eller internetadgang fra bopælen.

Der kan være situationer, hvor der er tale om en ren erhvervsmæssig anvendelse af et gode, som ikke direkte er stillet til rådighed for den ansatte, men som kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov herfor. Sådanne tilfælde er ikke omfattet af den nye multimediebeskatning under forudsætning af, at der samtidig er støtte for, at multimediet udelukkende må og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og der kun er et begrænset antal multimedier til rådighed for hjemlån.

Som et eksempel herpå nævner lovforarbejderne skolelærere, der har mulighed for at låne en af skolens computere med hjem med særligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning på lige fod med lærebøger og andet undervisningsmateriale.

Som et andet eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, nævner lovforarbejderne den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen.

Multimediebeskatningen betyder, at en medarbejder, der har privat rådighed over et multimedie, skal medregne et beløb på 3.000 kr. (2010-niveau) i sin skattepligtige indkomst. Med skattereformens samtidige nedsættelse af indkomstskatten betyder det, at de fleste medarbejdere højest vil skulle betale ca. 1.225 kr. i skat, mens en medarbejder, der betaler topskat, vil skulle betale knap 1.700 kr. i skat.

Uanset om medarbejderen får stillet multimedier til rådighed af én eller flere arbejdsgivere, bliver medarbejderen højest beskattet af 3.000 kr.

Har medarbejderen kun privat rådighed over multimedier en del af året, bliver medarbejderen kun beskattet af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har rådighed over et eller flere af goderne. Hvis medarbejderen har blot ét gode til rådighed hele året, beskattes vedkommende af det årlige beløb på 3.000 kr., uanset der kun er rådighed over flere goder en del af året.

Multimediebeskatningen gælder for den enkelte medarbejder, hvis vedkommende har rådighed over et eller flere af de omfattede goder. Det betyder også, at hvis flere personer i en husstand af hver deres arbejdsgiver har fået stillet et eller flere af de pågældende goder til rådighed, bliver de hver især beskattet af 3.000 kr.

Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med medarbejderens eventuelle betaling til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, ligesom medarbejderens eventuelle privat afholdte udgifter til telefon ikke længere kan fratrækkes i den skattepligtige værdi.

Indførelsen af den nye multimediebeskatning bevirker en generel og i realiteten nærmest undtagelsesfri beskatning af enhver medarbejder, der har computer, telefon og/eller internetforbindelse stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Det må således antages, at det kun i undtagelsestilfælde vil kunne dokumenteres, at det pågældende personalegode ikke (også) har været til rådighed for privat benyttelse.

Multimediebeskatningen vil derfor i relation til et betydeligt antal medarbejdere, der ikke tidligere har været omfattet af reglerne om beskatning af fri telefon og internetforbindelse, bevirke en øget skattebyrde. En skattebyrde, som ikke nødvendigvis har den tilsvarende værdi for den enkelte medarbejder, hvis eksempelvis computeren primært anvendes til arbejdsmæssige formål i forbindelse med en hjemmearbejdspladsordning.

Det kan derfor forventes, at der fra medarbejdernes side for fremtiden enten afstås fra at anvende hjemmearbejdspladsordninger eller forlanges en lønkompensation til betaling af multimediebeskatningen.

Fra arbejdsgiverens side må man derfor forvente at blive mødt med nye ønsker fra medarbejderne i relation til såvel omfanget og karakteren af personalegoderne som den enkelte medarbejders samlede lønpakke. Arbejdsgiveren bør således allerede nu forholde sig til, hvorledes medarbejdernes ønsker kan imødegås. + + +